MarketShare er i produktion hos SDC
02/11-2010
Løsningen fokuserer i høj grad på at styrke integrationen af information om værdipapirer. Det betyder også, at det bliver mere intuitivt og overskueligt at handle med værdipapirer for pengeinstitutternes kunder.

Flere pengeinstitutter vil tilslutte sig

Det er forventningen, at flere pengeinstitutter vil tilslutte sig efterhånden som nyheden breder sig og de gode resultater viser sig. Med MarketShare får pengeinstitutterne boostet deres netbankløsning på investeringsområdet, således at de stigende kundeønsker på området kan imødekommes. Endvidere viser erfaringen, at pengeinstituttet vil opleve en stigning i handlen med værdipapirer, og en markant forøgelse af aktiviteten på deres hjemmeside.

MarketShare har en stærk brandingværdi over for dette kundesegment og er med til at fastholde investeringskunderne på pengeinstituttets egen hjemmeside fremfor at lade kunden anvende andre investeringsportaler.
 
MarketShare kan anvendes på tre kanaler: hjemmeside (tilgængelig for alle), Netbanken (tilgængelig for bankkunderne) og på medarbejderportalen (tilgængelig for medarbejdere). MarketShare skaber øget værdi på hjemmesiden, øger antallet af handler i Netbanken og kan bruges som rådgivningsværktøj i medarbejderportalen.
 
Læs mere om MarketShare her eller kontakt vores salgsdirektør Dan Kortegaard Nielsen: dkn@conscius.com Tlf: 70 20 46 63