Frøs Herreds Sparekasse er blandt de 20 største banker i Danmark med 10 filialer spredt ud over Sønderjylland. Målet er at være effektive, konkurrencedygtige og et godt alternativ til storbankerne. Banken har i de seneste år oplevet en sund vækst, og kunne således i 2010 byde velkommen til ca. 3.200 nye kunder. Kundesegmentet betjenes efter, hvad man hos Frøs kalder "at kombinere gamle dyder med moderne virksomhedsledelse".
Denne filosofi blev for nylig belønnet, da Frøs Herreds Sparekasse torsdag d. 26. maj i Paris blev kåret til Europas bedste arbejdsplads. Det er første gang, at en danskejet virksomhed har vundet. Frøs vandt blandt 800 deltagende virksomheder, som blev målt af deres medarbejdere på spørgsmål vedrørende troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Bag prisen står den globale organisation Great Place to Work.
Fokus på innovation og teknologi
Bl.a. af den grund valgte Frøs Herreds Sparekasse for kort tid siden at implementere et nyt investeringsværktøj, MarketShare; en online investeringsportal, der samler information omkring finansmarkederne i ét komplet system. Det er specifikt udviklet til banker og deres investeringskunder med det formål at give dem nem og hurtig adgang til relevant information omkring nyheder, aktuelle kurser, historisk udvikling etc., samt at handle værdipapirer via netbank.
Tilbage i slutningen af 2009 konstaterede Frøs, at der hos deres investeringskunder var efterspørgsel efter, at de på en hurtig og overskuelig måde kunne tilgå specifikke finansinformationer for at holde sig orienteret om finansmarkederne og investere herudfra. Man begyndte derfor at undersøge mulighederne, og valget faldt på MarketShare, idet produktet opfyldte kravene til de efterspurgte finansinformationer. Desuden var MarketShare valgt af andre banker, og var dermed en velafprøvet løsning.
MarketShares forretningsfordele
Med MarketShare har Frøs Herreds Sparekasse et produkt, hvor udviklingen er meget drevet af de banker, som anvender det. Frøs kan således allerede nu se et fremtidigt behov for fx performance-rapportering og deltager aktivt i de brugergruppemøder, som Conscius har etableret omkring MarketShare. På den måde er det også muligt at udveksle erfaringer med andre brugere af MarketShare og dermed gøre det fremtidige produkt endnu stærkere.
| Hurtige genveje: | |
|---|---|
|   | Kontakt |
|   | Tilmeld nyhedsbrev |
